Jeg er flyttet sammen med min kæreste, og selvom vi begge synes at vores værdier mere er de bløde værdier og ikke de materielle, så er vi alligevel ved at drukne i ting, der er samlet sammen i løbet af vores to liv. Hvilket har resulteret i at vi priser os lykkelige for at min den yngste, som også skal bo sammen med os, er på efterskole. For vi har hele hans værelse fyldt op med flyttekasser, som vi ikke kan få plads til indholdet af. Vi har en lejlighed på 116 m2, to værelser, stue, kontor, køkken, bad og entré. Til 3 mennesker vil jeg mene, at det er masser af plads, men … Vi drukner i ejendele.
Jeg vil rigtig gerne leve et liv uden rod, og hvor alting har sin plads. Men det er svært, når man har alt for mange ting. Men hvad skal man så beholde og hvad skal man sælge eller give væk. Det er egentlig let nok at svare på. Man skal beholde det man elsker, og selvfølgelig det man helt grundlæggende har brug for, som tallerkner, bestik, glas, kopper gryder og pander. Men hvor meget er egentlig nok. Hvornår er det for lidt og hvornår er det alt for meget. Men det er den proces vi står midt i. Hvad skal man beholde og hvad skal videre til nogle andre eller slet og ret på genbrugspladsen.
Hos os er det i hvert fald ikke tøj og sko, som vi drukner i. Vi har 1½ klædeskab hver og det passer egentligt meget godt til den mængde tøj vi har, og som vi har brug for. Så der lever vi begge nok lidt efter, at når der kommer nyt ind skal der også gammelt ud. Jeg selv sortere mit tøj 1-2 gange om året, hvor jeg simpelthen samler alt mit tøj i en bunke på sengen og går det hele i gennem stykke for stykke. Jeg mærker efter om det enkelte stykke tøj gør mig glad eller ej. Er der noget der er i stykker og enten skal repareres eller smides i tekstilaffald. Det tøj der ikke kommer tilbage i klædeskabet eller i tekstilaffald, det aflevere jeg i en genbrugsbutik, hvor det kan være til glæde for nogle andre.
Det vi har meget af er køkkenting og service, da vi jo har to husholdninger, der skal samles til en. Men hvis ting skal så blive og hvis skal videre til nogle andre. Det kan godt være svært, men vi snakker det fornuftigt i gennem og lytter til hinandens historier omkring tingene og med respekt for hinanden tager en fælles beslutning om hvilke ting, der skal blive. Det er egentlig gået OK, vi har lidt mange glas og krus, men mon ikke med tiden, vi kan sortere yderligere ud i disse også.
Vores problem er nok vores hobbies. Jeg kan godt lide at være kreativ. Jeg maler, tegner, laver smykker og har en symaskine og en del stof.
Min kæreste går meget op i film og har en betragtelig samling af DVD-film som skal have en plads i vores hjem. Han har også en del LP’er, som i følge ham selv ikke behøver at stå fremme, men så stort er vores loftsrum heller ikke. Og min holdning er nok også, at hvis det er ting, der gør en glad, så skal man jo også helst kunne nyde disse ting og ikke gemme dem væk på loftet eller i kælderen. Derudover bygger han modelhuse til hans modelbane, hvilket også fylder en hel del.
Derudover har vi også en hel del bøger af både skøn- og faglitteratur, som også er noget vi begge skatter højt. Men alle disse ting er jo det, der giver vores liv glæde og værdi, så det er meget svært at sortere ud i. Men det bliver nok nødvendigt.
Vi startede ud med at have ca. 50 flyttekasser stående inde på min søns værelse. Det var ting, vi havde udover tøj og køkkengrej. Nu, hvor efterskolen er slut, og vi har fået samlet reoler og pakket ud, står vi tilbage med lige godt 20 flyttekasser og et proppet loftsrum, som vi helt klart bliver nødt til at sortere meget kraftigt i.
Der er kørt mange mange læs både i genbrugsbutikken og på genbrugspladsen med ting og sager, som vi ikke havde brug for. Eller som var i stykker eller alle mulige og umulige dimser som opladerledninger til apparater vi ikke havde mere, nøgler til ukendte/glemte døre og så videre i den dur.
Det er en lang og hård proces, men det er også rart at få luet ud i de ting, som man bare har haft til at stå i så mange år uden at tage rigtig stilling til om det er noget, vi behøver mere. Vi har jo nok haft glæde af det engang, men har vi egentlig stadig det, eller er vi vokset fra det behov, vi havde en gang? Dertil kommer at vi bliver nødt til at gøre det med respekt for hinanden, for jeg kan ikke sortere i min kærestes ting, lige så vel som han ikke kan sortere i mine. For der er jo nogle ting, som har en affektionsværdi, som det kun er en selv, der kan gøre op med, om det er noget, der skal blive i ens bolig eller skal gemmes i hjertet. Det er der ikke andre der kan.
Men samtidig bliver vi også nødt til at sætte en deadline for hvornår vi skal være færdige med denne sortering. Og man kunne sige, at den burde give sig selv. For min søn kommer hjem fra efterskole d. 29. juni, og på dette tidspunkt skal han have sit værelse kun med hans ting. Men det holdt på ingen måde, så nu er flyttekasserne rykket ud i stue og kontor. Det dur ikke på den lange bane, det er vi enige om, så hver weekend går med at sortere, sende videre ud af vores hjem og organisere i bedste Marie Kondo stil. Og vi er nået dertil at nogle svære og hårde beslutninger skal tages. Og tankemønstre omkring hvorfor vi har ting bliver nødt til at blive revurderet. Ellers ender det med at vi drukner i rod og alle vores ejendele vil overtage vores liv. Så dette bliver nok en føljeton af de helt store.