Permakultur er et hollistisk designsystem til landskaber opfundet og introduceret af to tasmanske mænd Bill Mollison og David Holmgreen i ‘70’erne. De to mænd opfandt et fantasstisk designsystem med et sæt designprincipper og etik sammen under ét. De tog udgangspunkt i oprindelige folks viden, observerede naturens mønstre og inddrog den nutidige virkelighed. Deres mission var at skabe stabile dyrkningssystemer med vægt på omsorg for jorden, for menneskene og en fair fordeling af ressourcerne. I begyndelsen af ‘80’erne havde tankegangen udviklet sig fra kun at handle om dyrkningssystemer til en mere omfattende designmetode til opbygning af bæredygtige samfund.
Det bygger på 3 etiske principper:
- Pleje af jorden (landbrugsjord, skov og vand)
- Omsorg for mennesker (dig selv, nærtstående og samfundet)
- Rimelig andel (sætte grænser for forbrug og reproduktion og fordel overskud)
Permakultur er at bo, leve og dyrke jorden på landbrug, husmandssteder og i haver, i et tæt samarbejde med naturen. Så alt er en del af naturens biologiske kredsløb og er til gavn og glæde for dig, dine nærmeste og hele samfundet.
Mit første møde med Permakultur
Da jeg flyttede ind i mit tidligere hjem var haven i den grad kedelig med fliser, græs og hæk omkring. Da det var en lejebolig, skal haven afleveres på samme vis ifølge kontrakten, når jeg flyttede derfra. Så i lang tid tænkte jeg bare at jeg ville lave nogle enkelte blomsterbede, da pengene var små blev det med planter jeg kunne få fra familie og venner. Men jeg var på ingen måde glad i min have.
En dag faldt jeg over en bog på biblioteket, og den ændrede min drøm for min have totalt. Det var “Den spiselige permahave” af Birgit Rothmann. Jeg kunne lave en smuk have, men kun med planter, som vi på den ene eller anden måde kunne spise.
Hvorfor Permakultur?
Det jeg fandt ud af, er at jeg faktisk kan gøre noget for at mindske mit CO2 aftryk ved at være bevidst om, hvordan jeg udøver min ene hobby, nemlig min have.
Ved at plante træer, buske, stauder og grøntsager vil jeg, med mit lille jordlod, kunne gøre noget positivt for biodiversiteten. Jeg ville have flere træer og planter til at optage CO2 fra luften og omdanne det til ilt. Men endnu vigtigere ville træer og planter kunne binde CO2 i jorden, hvor den ville være til gavn for planter og mikroorganismer.
Nu er jeg flyttet i lejlighed med en meget lille altan, som jeg glæder mig til at udnytte på bedste vis. Derudover er der en fælleshave få hundrede meter fra mit hjem, hvor jeg har fået to plantekasser. Det bliver spændende at se hvor meget jeg kan få ud af de få kvm, som jeg har til rådighed nu.
Jeg ved godt, det ikke er en kæmpe forskel, som lille jeg kan gøre. Men hvis mange mange flere gjorde det samme, ville vores små tiltag kunne påvirke Danmarks CO2 aftryk.
Kommunerne rundt omkring er ved at komme med på denne tankegang. Der er jo stort set ikke en kommune i Danmark, som ikke er begyndt at plante insektvenlige planter i rabatter og rundkørsler. Jeg vælger at tro på, at det næste skridt ikke er så stort for kommunerne. At kommunerne begynder at tænke træer og buske med ind i deres biodiversitetspolitik. At kommunerne begynder at tænke muligheder for urbangardening og fælles haver som f.eks. skovhaver ind i deres byplanlægning.
Når man har en Permahave behøver man ikke at handle varer så tit. Varer som oftest kræver en del CO2-udledning i produktion, forarbejdning og transport ud til butikkerne. Og man ved hvordan ens frugt og grønt er blevet dyrket. Man ved at ens frugt og grønt er dyrket i pagt med naturen, og at den er sund for en selv og det vilde liv, der findes i vores haver.
Det er jo ren win-win.